Svært at opnå langvarig forankring
I marts 2024 igangsatte Kulturens Analyseinstitut og Center for Boligsocial Udvikling en undersøgelse af kunstinitiativer målrettet børn og unge i almene boligområder. Formålet med undersøgelsen var at belyse, hvordan kunstprojekter kan skabe varige, positive aftryk i udsatte lokalsamfund, samtidig med at de opfylder høje kunstneriske ambitioner. Denne publikation undersøger, hvordan kunst kan styrke social udvikling og lokalt engagement i boligområder, der politisk er kategoriseret som udsatte.
Årsagen er strukturel
Vi har observeret både styrker og udfordringer i kunstinitiativerne. En central udfordring, der er kendetegnende for mange af disse initiativer, er af strukturel karakter:
Indsatserne er ofte projektorganiserede, hvilket gør det vanskeligt at opnå langvarig forankring i udsatte boligområder.
I projektet har vi undersøgt kunstinitiativers muligheder og vilkår for langvarig forankring i almene boligområder. Fokus på forankring blev valgt, fordi forskning indikerer,
at de sociale potentialer, som deltagere kan opnå gennem deltagelse i kunstinitiativer, bedst realiseres gennem en vedvarende og kontinuerlig indsats fra kunstaktørernes side.
Midlertidige kunstprojekter kan sagtens give beboere gode oplevelser, nye refleksioner, tilbyde et frirum fra præstationskrav og have en positiv effekt på boligområdet. Men når kortvarige aktiviteter dominerer, risikerer de at opretholde og reproducere strukturel ulighed. Beboere i udsatte boligområder har ofte færre muligheder for adgang til og deltagelse i kunstaktiviteter sammenlignet med beboere i mere velhavende områder.
Vi har identificeret tre hovedårsager til den begrænsede tilstedeværelse af langsigtede kunstinitiativer i almene boligområder:
1
Fondsfinansiering
Kunstaktiviteter ofte fondsfinansierede og fokuserer primært på udvikling af nye idéer frem for daglig drift,
hvilket gør en mere permanent tilstedeværelse vanskelig
2
Integration
Der mangler integration mellem forskellige lokale indsatser, da lokalområdets ’værter’ (boligsociale medarbejdere, lokale foreninger eller engagerede beboere) sjældent inddrages fra starten af et kunstinitiativ.
3
Kulturpolitiske rammer
De eksisterende kulturpolitiske rammer mangler
fleksibilitet og langtidsperspektiv, hvilket begrænser mulighederne for at fremme vedvarende kunstneriske indsatser i udsatte boligområder.
Potentiale i forskellige perspektiver
Vi udviklet tre perspektiver, som hver især har særlige karakteristika i forhold til strategisk sigte, kunstnerisk praksis og kunstens sociale potentiale. Fælles for alle tre perspektiver er at samarbejde og partnerskaber med lokale aktører er afgørende for at opnå varig forankring. De tre perspektiver er analytiske konstruktioner og skal ses som forskellige tilgange til, hvordan kunsten kan opnå forankring i et boligområde. I praksis vil flere af disse perspektiver ofte optræde samtidig i en given case og være indbyrdes afhængige for at skabe varige sociale forbedringer.
Omverdensperspektiv:
I dette perspektiv fungerer kunst og kultur som drivkraft til at forandre og revitalisere et boligområde ved at blive indtænkt i de fysiske omdannelsesplaner og bystrategiske indsatser. Gennem den fysiske transformation af boligområdet er det intentionen, at kunsten skal bidrage til at ændre omverdens opfattelse af boligområdet, tiltrække flere ressourcestærke og samtidigt søge at engagere og inddrage lokale beboere i forandringsprocessen.
Deltagelsesperspektiv:
Deltagelsesperspektivet repræsenterer en langvarig platform, hvor kunsten ikke blot præsenteres for børn og unge i boligområdet, men også skaber inkluderende og tilgængelige rammer, hvor de kan deltage aktivt og blive medskabere i kunstneriske processer. Perspektivet arbejder på forankring ved at forbinde individuel skaberkraft med opbygningen af sociale fællesskaber.
Indefra-perspektiv:
Her fokuseres på at integrere kunstaktiviteter gennem lokale kulturog kunstinstitutioner i tæt samarbejde med lokale værter, såsom boligsociale aktører og foreninger i boligområdet. For at lykkes er det vigtigt, at kunstinstitutioner ikke ankommer med et fastlåst koncept, men derimod tilpasser deres praksis til den lokale kontekst. Udgangspunktet skal være boligområdets specifikke situation samt børn og unges hverdag.
For yderligere information om projektet, kan du kontakte analytiker Amelie Mannerup amelie@kulturanalyser.dk