Fællesskaber, forbrug og grøn kultur
Kulturens Analyseinstitut udgiver nu en samling af indsigter og data fra det analysearbejde, vi har forestået primært gennem 2025 og 2026. En slags trend-rapport, om man vil, der giver nogle nedslag i det kulturforbrug, danskerne har uden for de store byer, og hvad det er et udtryk for. Formålet er at give en let adgang til nogle af de indsigter, vi har fået gennem vores virke, ikke mindst i vores kortlægninger af danske kommuners kulturtilbud og borgernes tilfredshed med og forbrug af samme. Læs Datadyk & Insigter her
Indsigterne kan give en fornemmelse af, hvordan kulturlivet ser ud, hvordan danskerne lever med og forbruger kultur, og hvor vi ser nogle mønstre, der er værd at hæfte sig ved. Udvalget af nedslag er derfor tænkt som inspiration til samtale og en appetitvækker på mere, uddybende viden fra de undersøgelser, instituttet laver.
Datadyk & Indsigter er delt op i tre temaer, der hver især foldes ud i yderlige tre nedslag:
1
Kultur uden for byerne
Når vi læser og hører om kulturinstitutionernes tilbud og omfang, handler det typisk om aktiviteterne i de store byer især Århus og København. Men ude i landet er kulturforbruget bestemt også værd at se nærmere på.
Kulturens Analyseinstitut har kortlagt borgernes forbrug og tilfredshed med kulturtilbuddene på tværs af 20 kommuner uden for de store byer i
en samling Kulturprofiler. Det generelle billede, der tegner sig er, at de unge ikke ligefrem er
begejstrede for udvalget, seniorerne er til gengæld godt tilfredse, og alle vil gerne forbruge
mere. Og så er der tilflytterne, der tiltrækkes af noget helt andet end kultur. Og nej, det er ikke
de decentraliserede statslige arbejdspladser.
Vi folder emnet ud i tre dele:
Hvad kulturen betyder lokalt
Hvad de unge vil have og…
Hvad en bus har med kulturforbrug at gøre
2
Kulturelle fællesskaber
Det var under corona-nedlukningerne, vi for alvor begyndte af tale om betydningen af fællesskaber. Da pandemien blev afblæst, myldrede vi ud i kulturlivet med en opsparet sult på oplevelser og fællesskab. Derfor er det også en misforståelse, når man taler om idræt, som noget man går til, hvorimod kultur er noget, man oplever. Man ser et teaterstykke. Man hører et stykke musik. Man er gæst på et museum.
Det er langt fra hele historien.
Kultur er blevet et samlingspunkt for mennesker, der gerne vil udfolde sig og være sammen om at skabe noget: Et teaterstykke, en festival, et rollespil eller noget fjerde. Det handler om at deltage aktivt. I et fællesskab.
Vi folder emnet ud i tre dele:
Det breddekulturelle fællesskab
Det frivillige fællesskab
Fællesskab med solsikkesnor.
3
Den grønne kultur
Den grønne omstilling i kulturlivet kan groft sagt iagttages fra tre perspektiver: Et, der tager
udgangspunkt i aktørernes eget forbrug i forbindelse med kulturaktiviteter. Og et andet, der tager udgangspunkt i værker og formgivning. Og endelig det
tredje, som handler om forbrugernes adfærd: Hvordan transporterer vi os til fx et teater eller koncertsted.
Særligt de to første opleves problematisk. Forbruget kan være svært at dokumentere og gøre noget ved. Mange aktører ejer fx ikke deres bygninger, og kan ikke selv vælge klimavenlige forbedringer. Når det handler om værkerne, er det et kardinalpunkt for både kunstnere og aktører, at kunsten skal være fri og ikke spændes for en politisk vogn.
Alligevel er der nogen, der gør noget.
Vi kigger på tre grupper:
ESG-Rytterne
De Pragmatiske
De aktivistiske
Kontakt
Vil du vide mere om Datadyk & Indsigter kontakt direktør Esben Danielsen esben.danielsen@kulturanalyser.dk
Foto: Carsten Olsen