Lær af udlandet, før vi laver det danske Kulturpas.
For første gang er de europæiske erfaringer med et kulturpas blevet kortlagt. Og selv om de peger i mange retninger, er mindst tre pointer værd at hæfte sig ved, inden den danske udgave bliver søsat. Det mener Kulturens Analyseinstitut, der står bag kortlægningen.
Der er stor forskel på, hvordan de forskellige europæiske udgaver af kulturpas tager sig ud. Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland har de 18-årige som målgruppe og giver adgang til køb af både konkrete produkter (fx bøger) eller oplevelser. I Finland fokuserer man på udsatte grupper, og i Holland er det unge op til 30 år, der får rabat til udvalgte kulturoplevelser. Og i Danmark skal Kulturpasset skabe bedre forudsætninger for, at unge uden job og uddannelse ml 15-24 år bliver en del af kultur-, forenings- og idrætsfællesskaber.
Alligevel er der nogle værdifulde indsigter på tværs, der er værd at hæfte sig ved, inden den danske udgave af Kulturpasset frigives.
Det mener forfatteren bag den første kortlægning af europæiske kulturpasordninger analytiker Kathrin Hohmaier og direktør Esben Danielsen begge fra Kulturens Analyseinstitut.
Svært at være relevant for unge
I alle kulturpas- eller kortmodeller med dataregistrering af brug, ses en stærk koncentration af udgifter inden for få kategorier, typisk popkultur. De europæiske kulturpas-ordninger viser også, at de unge så vidt muligt vælger kulturtilbud, de kender til i forvejen, og både danske og internationale undersøgelser viser, at unge generelt har et stort kulturforbrug, især når det gælder musik, film, bøger og gaming.
Det betyder også, at hvis man vil engagere de unge i kultur, skal man tilbyde dem mere, af det, de kender for at være relevant. Men her kommer det blinde punkt. For i Danmark har man fokuseret på en særlig gruppe unge, dem uden uddannelse og job. Dem vil man gerne inkludere i nye fællesskaber:
” Vi kan godt sige noget om unges kulturforbrug generelt. Men vi ved faktisk ikke, om forbruget for ungemålgruppen i den danske udgave adskiller sig fra andre unge, og om de efterspørger det foreningsliv eller de kulturoplevelser, den danske model kommer til at indeholde. Og dermed bliver det svært at vide, om man tilbyder dem noget relevant”, supplerer Esben Danielsen, direktør Kulturens Analyseinstitut.
Skal Kulturpasset opdrage eller underholde?
I den forbindelse er en anden pointe, at man skal overveje, hvem man egentlig indfører kulturpasset for. Skal det have en slags opdragende effekt, hvor de unge får nogle fælles oplevelser, som samfundet synes, de har godt af – og som hjælper kulturinstitutionerne med at markedsføre sig over for en svær målgruppe? Eller skal kulturpasset matche de unges efterspørgsel?
”Det næste spørgsmål er så: Hvis målgruppens kulturforbrug ligner andre unges, skal man så understøtte deres forbrug af fx kommercielle streamingtjenester, må de købe biografbilletter eller computerspil? Hvad er et relevant kulturtilbud til dem set fra samfundets synsvinkel? Det skal være man gøre sig klart”, understreger Esben Danielsen.
Pas på det ikke bliver en gave med ekstra udgifter
En tredje pointe kommer fra erfaringerne i Spanien og Norge, der viser, at økonomien skal tænkes i flere dimensioner. Den danske model lægger op til, at de unge kan deltage i kultur- og idrætsfællesskaber. Men udgifter til idrætsudstyr, licenser og transport spiller en rolle. Det gælder også tilgængeligheden af produkter – især for unge i områder med dårlig infrastruktur eller behov for ekstra støtte på grund af handicap.
”Man være opmærksom på, at kulturpasset ikke bliver en gave med skjulte omkostninger. Hvis man fx skal fra land til by for at komme i teatret eller gå til en sport, ender det nemt med ekstra udgifter til transport eller sportstøj og udstyr. Det kan afholde nogen fra overhovedet at bruge kulturpasset, især hvis man er i en udsat position”, siger Kathrin Hohmaier.
Direktør Esben Danielsen understreger samtidig, at det gode ved den danske udgave er, at det i første omgang er et forsøg. Det betyder, at der er plads til at prøve sig frem. Den danske udgave kan læne sig op ad andres erfaringer og samtidig gøre sine egne, så man hele tiden bliver bedre til at introducere de nye generationer til berigende og udviklende kultur- og idrætsfællesskaber.
Om undersøgelsen:
Vidensopsamling om kulturpas i et europæisk perspektiv
Hovedforfatter: Kathrin Hohmaier, 2025
Udgivelsen er baseret på forskellige fagartikler, evalueringsrapporter, studieopgaver, afhandlinger, medieartikler, offentlige dokumenter samt personlige samtaler og omhandler modeller af kulturpas og fritidskort i Italien, Frankrig, Spanien, Tyskland, Holland, Norge og Finland.
For yderligere information kontakt:
Kathrin Hohmaier, analytiker, Kulturens Analyseinstitut: 31 10 11 58
Esben Danielsen direktør, Kulturens Analyseinstitut: 40 59 20 04
Man være opmærksom på, at kulturpasset ikke bliver en gave med skjulte omkostninger. Det kan afholde nogen fra overhovedet at bruge kulturpasset, især hvis man er i en udsat position.
