Kunsten i det offentlige rum er en del af vores fælles hverdag. Vi møder den både, når vi opsøger den, og når vi tilfældigt passerer den i vores daglige rutiner. Men hvilke strategiske overvejelser former egentlig kunstlandskabet i det offentlige rum? Hvilke udfordringer møder de aktører, der arbejder for at bringe kunsten ud i vores fælles omgivelser? Og hvordan kan man på politisk og strukturelt niveau styrke vilkårene for kunst i det offentlige rum?

Det er spørgsmål, denne rapport giver svar på, og som kan læses her. Delrapporten indgår som en del af indsatsen Kunstens betydning i det offentlige rum, som er støttet af Bikubenfonden og har særligt fokus på midlertidig kunst i offentlige byrum.

Perspektiverne i delrapporten bygger på interviews med 20 aktører, som har bidraget med kvalificerede indsigter i de strukturelle vilkår, der præger den midlertidige kunst i det offentlige rum i dag. Interviewpersonerne repræsenterer både det statslige, kommunale og private felt samt indsatsens fem cases. Delrapporten henvender sig til kommunale fagfolk, fonde, kulturaktører og politiske beslut­ningstagere.

Tre strategiske drivkræfter

Delrapporten skitserer hvilke samfunds­mæssige, sociale og kunstfaglige potentialer der driver statslige, kommunale og private støttegiveres arbejde med kunst i det offentlige rum

 1. Den levende by

Kunst kan styrke bosætning, stedsidentitet og turisme samt engagere borgere i udviklingen af deres by, men varig forandring kræver inddragelse af lokale aktører og opfølgning over tid.

2. Demokratisering af kunsten

Kunst i byrum er ofte gratis, tæt på hverdagslivet og kan nå nye publikums­grupper, men tilgængelighed er ikke nødvendigvis det samme som inklusion af et mangfoldigt publikum.

3. Kunstnerisk udvikling

Midlertidige kunstformater eksperimenterer med nye formater og danner platform for et kunstnerisk vækstlag, men kunstnerisk udvikling kan stå i et spændingsforhold til krav om kunstnerisk kvalitet.

Tre centrale udfordringer og mulige indsatser

Den midlertidige kunst i det offentlige rum står i dag overfor en række strukturelle og praktiske udfordringer, der begrænser dens udvikling og udbredelse. Delrapporten opstiller nuværende barrierer for udbredelse af den midlertidige kunst i det offentlige rum og peger i retning af mulige indsatser, der kan bane vejen for et styrket grundlag:

1. Ustabile økonomiske vilkår

Midlertidige kunstprojekter i det offentlige rum navigerer i et ustabilt økonomisk landskab, der vanskeliggør kontinuitet og langsigtet planlægning.

Tænk drift, administration og projektledelse ind fra begyndelsen af et kunstprojekt på linje med de kunstneriske visioner – både hos kunstaktører og støtteordninger.

2. Fragmenteret viden og svag evaluering

Viden om kunst i det offentlige rum er fragmenteret, hvilket fører til svag doku­mentation af kunstens betydning for byliv, inklusion og social sammenhængskraft.

Etablér åbne, transparente platforme, hvor projekter kan dele metoder og fund, og erfaringer kan flyde mellem bevillingsgivere, institutioner, kunstnere og forskere.

Inkludér både kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder, der indfan­ger sociale og stedsmæssige dimensioner foruden langsigtede effekter.

3. Underprioriteret tværfaglighed

Kompetencer i tværfagligt samarbejde er underprioriteret i forhold til deres vig­tighed for at kunne realisere kunstprojekter i det offentlige rum.

Tænk tværfaglighed ind i et langsigtet strategisk arbejde, og skab stan­dardpraksisser og etablerede processer hos både kommunale aktører og kunstinstitutioner.

Kontakt

Chefanalytiker Karen Broberg på karen@kulturanalyser.dk eller tlf: 48 88 38 18

Analytiker Sarah Pihl Petersen på sarah@kulturanalyser.dk eller tlf. 48 88 05 45