Denne rapport er et litteraturstudie om sammenhænge mellem musikfællesskaber og børn og unges trivsel. Med udgangspunkt i international og dansk forskning sætter studiet fokus på centrale faktorer i musik- og kulturfællesskaber, som kan styrke trivsel hos børn. Baggrunden er, at Musikbyudvalget i Roskilde Kommune har ønsket at blive klogere på, hvordan musikfællesskaber kan styrke børn og unges trivsel med særligt fokus på aldersgruppen 10–13 år. Som led heri har Roskilde Kommune indgået et samarbejde med Professionshøjskolen Absalon og Kulturens Analyseinstitut om pilotprojektet Musik og trivsel i Roskilde Kommune. Læs rapporten her. 

Børns fritidsliv kan spille en vigtig rolle for deres trivsel og mentale sundhed. Især musikalske og kulturelle fællesskaber fremhæves ofte som positive arenaer, hvor børn og unge kan udvikle sig socialt og personligt (Kusier et al., 2023; Eske et al., 2022). I Danmark deltager mange børn i sådanne aktiviteter; fx dyrker 19 pct. af de 7–15-årige sang eller musik som fritidsaktivitet – det er den mest populære kreative fritidsaktivitet blandt børn og unge (Eske et al., 2022). Disse fællesskaber omfatter ofte aldersgruppen omkring 10–13 år, som er en afgørende fase for social og personlig udvikling. Samtidig tyder undersøgelser på, at børn og unge med lav trivsel i lige så høj grad (eller højere) deltager i forskellige kulturelle fritidsaktiviteter som spejder, kreativ kunst eller musik, sammenlignet med dem, der trives bedst. Omvendt er deltagelsen i idrætsaktiviteter lavere blandt de mest udsatte unge end blandt velfungerende unge (Eske et al., 2022). Dette indikerer, at musik- og kulturfællesskaber også formår at tiltrække nogle af de børn og unge, der kæmper mest med mistrivsel – og dermed potentielt kan være en del af løsningen på deres udfordringer. 

Konklusioner

Selvom forskningen er begrænset, peger de tilgængelige studier i samme retning: Kvaliteten af fællesskabet – ikke aktiviteten i sig selv – ser ud til at afgøre trivselseffekten. For at fremme mental sundhed skal musik- og kulturtilbud indeholde “aktive ingredienser”: stærkt socialt fællesskab, mulighed for kompetenceudvikling og anerkendelse, frivillig/lystbetonet deltagelse samt et trygt, inkluderende miljø. Det viser et litteraturreview fra 2023 foretaget af Kusier et al, der dækker 52 internationale studier om unges deltagelse i fritidsfællesskaber og mental sundhed. Det er væsentligt at bemærke, at Kusier et al. (2023) i deres studie ikke identificerede nogen danske studier, der specifikt undersøger musik- eller kulturfællesskabers betydning for børn og unges trivsel og mentale sundhed. Der indgår dog flere nordiske undersøgelser i analysen, men det manglende danske forskningsgrundlag fremhæves som en klar videnmangel på området (Kusier et al., 2023). Over halvdelen af de inkluderede studier omhandlede sportsaktiviteter, mens resten vedrørte kulturelle aktiviteter, frivilligt arbejde eller blandede fællesskaber. Trods variationen på tværs af aktiviteter fandt reviewet tydeligt sammenfald i, hvilke mekanismer der skaber mental sundhedsfremme (Kusier et al., 2023).

Rapporten identificerer fem centrale “aktive ingredienser” – faktorer, der går igen i velfungerende fritidsfællesskaber på tværs af alt fra fodbold til musik:

• Social forbundethed: At børnene føler tætte venskaber, sammenhold og positive relationer i
  fællesskabet – både indbyrdes og til de voksne ledere. En stærk følelse af tilknytning og samhørighed er ifølge reviewet den vigtigste enkeltfaktor for mental trivsel.
• Kompetenceudvikling: At børnene udvikler færdigheder og bliver bedre til aktivitetens kerne
  (fx musikalske evner). Udfordrende opgaver, der får dem til at lære og vokse, bidrager til oplevelsen af mestring.
• Selvtillidsopbygning: At børnene gradvist opbygger troen på egne evner og mærker, at de kan bidrage værdifuldt til fællesskabet. Især i kreative miljøer som musik ser man, at styrket kompetence fører til øget selvtillid.
• Lystbetonet (indre) motivation: At deltagelsen drives af egen lyst og interesse frem for ydre pres eller forventninger. Når børnene deltager frivilligt, fordi det er sjovt og meningsfuldt, styrkes udbyttet – dette gør sig gældende på tværs af aktiviteter.
• Tryghed og tillid: At der er en tryg atmosfære i fællesskabet, præget af gensidig tillid. Børnene skal føle, at fællesskabet er et rum, hvor man kan være sig selv uden frygt for at blive dømt eller gjort til grin. Et tillidsfuldt forhold til de voksne ledere er også centralt.

Litteraturen peger således på, at når musik- og kulturfællesskaber tilrettelægges med fokus på ovenstående elementer, kan de fungere som en effektiv ramme om mental sundhedsfremme for børn og unge. Særligt i en tid med stigende rapporter om mistrivsel blandt unge er det værdifuldt for kommunale indsatser og det frivillige foreningsliv at anerkende, hvor stor en forskel et velfungerende fritidsfællesskab kan gøre. Musik- og kulturaktiviteter er ikke blot “underholdning” eller talentudvikling – de kan være mentale frirum, hvor børn og unge kan finde glæde, styrke og fællesskab, der rækker ud over selve aktiviteten.

Litteraturreviewet er skrevet af analysechef Jens Christian Nielsen og hele reviewet kan læses her 

For yderligere information kontakt analysechef Jens Christian Nielsen jcn@kulturanalyser.dk