Smugkig på resultaterne af FLUKS
FLUKS står for Fællesskab, livsglæde og udvikling for unge i kulturelt samvær. Det er et samarbejde mellem Region Syddanmark, Kulturens Analyseinstitut og Designskolen Kolding, som handler om frivillige fællesskaber på kulturområdet for unge. Formålet for projektet er at få mere viden om dette område for at styrke og fremtidssikre det. Gennem fem faser undersøger vi først, hvordan landskabet af kulturfrivillighed for unge ser ud i dag, hvilke udfordringer, behov og potentialer der findes på området. Indsigter fra undersøgelserne omdannes til nye mulige ideer og løsninger, som til sidst testes hos kulturaktørerne og unge frivillige.
I projektet FLUKS har vi haft fornøjelsen af at tale med en bred vifte af kulturaktører (ungdomshuse, små musikfestivaler, spillesteder og kunstmuseer) i Region Syddanmark – både dem der afvikler noget med unge, og dem der ER unge. Vi har også opsøgt unge, der ikke er kulturfrivillige. Formålet med projektet er nemlig at bane vej for, at der også er et levende kulturliv i Region Syddanmark i fremtiden.
De foreløbige iagttagelser i projektet er nu klar til offentliggørelse. Og noget tyder på, at der er flere ting, der har betydning for om unge trives i frivillige kulturfællesskaber:
1
Plads til forskellighed
Én af de ting, interviewene viser, er, at kulturfællesskaberne har plads til unge med mange forskellige interesser, men også forskellige køn og seksualitet er repræsenteret, ligesom der er plads til neurodivergente, som fortæller, at de kan være med her.
Således udfolder unge kulturudøvere i kulturhuse og andre kultursteder sig i små og større grupper. Nogle gange fordi de selv kommer med en idé, og andre gange fordi nogen faciliterer, at der er et arrangement eller en klub, man kan træde ind i.
Det er en styrke ved kultur-frivilligheden, at så mange forskellige interesser og måder at være i verden på, kan komme til udtryk.
2
Rammer for tryghed
Unge, som kontinuerligt er en del af
kulturfrivillighed, taler en del om at skabe
tryghed, så der er rart at være i fællesskaberne. Hvor det at udøve kultur kan have behov for et stort, sanseligt og farverigt rum til udfoldelse, hvor man kan prøve alt muligt af, så taler både unge og andre aktører også om behovet for tydelige rammer. Når det kommer til tryghed, så betyder det, at der skal være nogle regler for, hvordan man er sammen.
For eksempel findes trygheden i, at man gerne må komme og være sig selv med dagens energi, så længe man ikke generer andre.
3
Fælles om ikke-hverdag
Det er ved at være et stort tema i samfundet,
at kulturen skal eller kan gøre en markant
forskel i bekæmpelsen af ensomhed. Spørger
man de unge, er de sådan set enige i, at
kulturfællesskaberne kan modvirke oplevelsen
af ensomhed eller lavt selvværd, men ensomheden skal bare ikke være omdrejningspunktet!
Dér, hvor kulturfællesskaberne for alvor træder ind, som et alternativt sted at høre til, er, når det tager udgangspunkt i noget, der netop ikke ligner hverdagen.
For nogen er det et frirum fra en skemalagt hverdag med mange forpligtelser udefra. For andre er det et trygt rum, hvor de over tid kan overkomme angst eller opleve selvværd, fordi der er tid og plads til, at de stille og roligt kan opbygge trygge relationer.