Skip to content

Kom med til konference i Århus

Kan kulturen redde verden?

Hvordan ville vores samfund se ud, hvis vi indrettede det inden for de planetære grænser?

Tag med os på en tur ud i fremtiden. En fremtid, hvor vi lever mere bæredygtigt på alle måder. Hvor ordet klima ikke længere rimer på krise, angst og dårlig samvittighed. Hvor kunst og kultur ikke er flødeskum på toppen af kagen, men en central del af vores velfærdssystem. Kritisk infrastruktur. En vigtig udviklingsmotor. 

Vi ved, at kulturlivet kan være en bærende kraft i store samfundsomvæltninger. Det har vi set mange gange før i historien. Og hvis vi skal løse de store kriser, vi befinder os i, og skabe en mere bæredygtig fremtid, så kræver det omvæltning. Region Midtjylland og Kulturens Analyseinstitut er gået sammen om at sætte fokus på kulturbranchens muligheder for at spille en større rolle i udformningen af fremtidens regenerative samfund. På denne konference ser vi på, hvad der sker, når kunstnere, kulturaktører og kreative tager ansvar for at løse tidens kriser. Og når vi udfordrer traditionel økonomisk tænkning og sætter bæredygtighed og trivsel på bundlinjen.

Kan kulturen redde verden? Og kan det betale sig?

Du kan bl.a. møde journalist Clement Kjersgaard, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, økonom Jacob Rask, bæredygtighedspsykolog Simon Elsborg Nygaard, repræsentanter fra
KL, Augustinus Fonden, Aarhus Kommune, Fossilfri Fremtid og kulturaktører fra hele landet. På konferencen præsenteres også nøglefund fra Kulturens Analyseinstituts nye, nationale analyse af kultursektorens grønne omstilling og Region Midtjyllands projekt ‘Kultur for bæredygtig trivsel’.

Praktik

Tid: 18. juni kl. 9.30-15.30
Sted: Turbinehallen, Kalkværksvej 12, 8000 Aarhus C
Tilmeldingsfrist: 3. juni

Det er gratis at deltage. Tilmelding – klik her