At undersøge det flygtige
Foto: Mikkel Kaldal; Bartek Arobal Kociemba, Performance i det fri, 2025. Horsens Kunstmuseum.
De midlertidige oplevelser, der opstår, når kunsten rykker ud i byrummet, er centrum for projektet Kunstens betydning i det offentlige rum. Chefanalytiker og projektleder på projektet Karen Broberg fortæller her om fokus for undersøgelsen og de metoder, som analytikerne udvikler for at kunne undersøge det flygtige.
“Vi vil gerne se på, hvilken betydning kunsten kan have på sociale møder, dynamikker og relationer. Når vi undersøger kunst i byrummet, er det oplagt at se på de kollektive situationer, fordi byrummet som scene for kunsten er et diverst sted. Det er noget helt andet end den institutionelle kontekst, hvor man køber billet til en kunstoplevelse. I byrummet kan man møde kunsten på mange flere måder – lige fra at være tilfældigt forbipasserende på vej hjem fra arbejde til at være kunstvant deltager, der har planlagt at komme. Det skaber grobund for, at der kan opstå spontane interaktioner mellem mennesker men også konfliktende forståelser og oplevelser, selvom man oplever kunsten samtidig,” siger Karen Broberg.
Når kunstoplevelserne rykker ud af de institutionelle rammer, kan det være sværere at afkode, hvad der foregår, når der fx ikke længere står stole på rækker foran en scene eller hænger et maleri på en hvid væg, men man i stedet bliver vidne til en performance midt på gaden. Det kan skubbe til dynamikkerne blandt dem, der ser på, fordi vi ellers har nogle normer og koder for, hvordan man opfører sig i byrummet. Det er den forskydning af dynamikker, som analytikerne også ser nærmere på i undersøgelsen.
Reel mangfoldighed
Der er ofte en antagelse om, at når kunsten rykker ud fra institutionerne, så får man automatisk et mere mangfoldigt publikum. Et af hovedspørgsmålene i projektet er at se, om det også er det, der sker. Derfor kredser undersøgelsen netop om publikum, hvor mange de er, hvem de er og hvad de får ud af oplevelsen.
Den flygtige kunstoplevelse og det udflydende, mangefacetterede offentlige rum, som ramme om kunstoplevelsen, giver dog i sagens natur analytikerne en række udfordringer med at måle blandt andet mangfoldigheden. For der mangler lige nu etablerede metoder til at dokumentere og evaluere kunsten i det offentlige rum. Så en anden del af projektet handler om at udvikle metoder til indsamling af viden og afsøge hvilke metoder, der kan bidrage til forskellige typer viden om feltet.
“Vi afdækker, om det at trække kunsten ud på pladser og gader reelt skaber større diversitet i publikum, og hvilke forhold der gør oplevelserne engagerende, inkluderende og meningsfulde. Det kan både være forhold ved selve kunsten men også ved det fysiske byrum. Og så forsøger vi at tælle, hvor mange der oplever kunsten derude bl.a. ved at opstille flere forskellige måder at være publikum på. For hvad er en brugbar definition på publikum, når vi har byrummet som kontekst?,” fortæller Karen Broberg.
Analytikerne har derfor taget en hel pallette af metoder i brug i projektet. De bruger deltagerobservation, foretager kvalitative interviews under og lige efter performances og laver surveyundersøgelse, hvor folk også får mulighed for at deltage i et fokusgruppeinterview.
Derudover tester analytikerne også teknologiske muligheder for gennem såkaldte heatmaps at tælle publikum og dokumentere hvor længe de opholder sig ved en kunstevent.
Indsatsen Kunstens betydning i det offentlige rum tager udgangspunkt i fem cases for dybdegående undersøgelse. Analytikerne har allerede været på feltarbejde ved ‘Performance i det fri’ i Horsens og til Den Frie Udstillingsbygnings performanceprogram ‘Performance Bulletin’. I løbet af sommeren besøger de Copenhagen Opera Festival, Passage Festival i Helsingør og Kunsthal Charlottenborg Biennale og AFA JCDecauxs samarbejde om internationale kunstudstillinger i hele Danmark.
Vi afdækker om det, at trække kunsten ud på pladser og gader, reelt skaber større diversitet i publikum.
