Det treårige projekt Verdensarv for alle børn og unge, er tilknyttet det kommende Unesco Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Projektet har til formål at udvikle og teste inkluderende kulturformidlingsaktiviteter for alle børn og unge, med særligt fokus på sårbare og socialt udsatte.
Kulturens Analyseinstitut fungerer som videns- og analysepartner og kvalificerer udviklingen af aktiviteter til målgruppen.
Projektforløbet er struktureret i tre faser, hvor 2025 fokuserer på viden, undersøgelsesdesign og partnerskabsudvikling. I 2026 udvikles og testes formidlingsaktiviteter af børn og i 2027 samles et program i fuld funktion.
Formålet er at skabe historisk forståelse blandt børn og unge igennem medskabende, legende og inkluderende formidlingsaktiviteter for alle børn og unge og at medvirke til national videndeling med kulturinstitutioner med samme fokus.
Samarbejdspartnere omfatter både nationale og lokale aktører, og kulturinstitutioner, skoler, børneinstitutioner og sociale indsatser i Roskilde Kommune og omegn.
Videnskortlægning – Verdensarv for alle børn og unge
I videnskortlægningen, som løber fra maj til december 2025, undersøger og nuancerer Kulturens Analyseinstitut den viden der er på området for børns møde med kulturarv, med vægt på formidlingsmetoder, der inviterer til eksperimenterende, interaktive, legende og medskabende tilgange, og med særligt fokus på formidlingsformer som er inkluderende for sårbare børn og unge.
Videnskortlægningen foretages som et scoping review, dvs. en gennemgang af relevante publikationer om emnet, kombineret med interviews med fagpersoner og eksperter, der arbejder med kulturarvsområdet i Danmark.
Finansiering og samarbejdspartnere
Projektet støttes af Liljeborgfonden med 5.000.000 kr. og udvikles i tæt samarbejde med Roskilde Museum og Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke.
Analytiker Kathrin Hohmaier er tilknyttet projektet ved Kulturens Analyseinstitut sammen med projektleder Signe Christensen-Dalsgaard og udviklingschef Åsmund Trolle Boye Lindquist-Kverneland.
Kontakt
Analytiker Kathrin Hohmaier
kathrin@kulturanalyser.dk
Projektleder Signe Christensen-Dalsgaard, signe@kulturanalyser.dk, 51 90 82 32
Timeline for projektet
Metodebeskrivelse & projektplan
Definer scoping review protokol, kriterier for sampling, finde og kontakte interviewpartner
Gennemførelse af interviews og dataforberedelse, litteratursøgning og analyse
Interviewundersøgelse og skrivefase
Færdiggørelse af rapport