En foranalyse – Kunst i det offentlige rum
Kulturens Analyseinstitut og Bikubenfonden er indgået samarbejde om at skabe ny viden om, hvad den professionelle scene- og billedkunst i det offentlige rum betyder for mennesker med forskellig social og uddannelsesmæssig baggrund og med forskellige erfaringer med kunst og kultur. Dette med udgangspunkt i de steder og lokaliteter scene- og billedkunsten eksisterer i. Undersøgelsen foretages gennem tællinger, sporinger, observationer, spørgeskemaer og interviews i 5 udvalgte cases.
Om foranalysen
En foranalyse udgives i februar 2025, som skal afdække eksisterende viden på feltet. Foranalysen udføres via samtaler med erfarne kerneaktører, udvalgte forskere og ved gennemgang af tidligere forskningslitteratur på området. Analysechef Jens Christian Nielsen er ansvarlig for den samlede indsats ved Kulturens Analyseinstitut. Analytiker Sarah Pihl Petersen er projektleder af foranalysen.
Undersøgelsen sker ved en foranalyse som afdækker eksisterende viden igennem litteraturreview og ekspertinterviews samt virker rammesættende for det videre arbejde og dernæst en række dybdegående undersøgelser af fem udvalgte kunst-cases.
De 5 cases består af tidsbegrænsede interventioner eller kunstbegivenheder forskellige steder i Danmark, der præsenterer samtidskunst, performance og scenekunst, drevet af kunstinstitutioner som er kommunalt forankret.
I juni 2024 blev følgende fem initiativer udvalgt af projektets styregruppe:
- Kunsthal Charlottenborg Biennale og AFA JCDecaux som i et samarbejde skaber internationale kunstudstillinger på reklamepaneler over hele Danmark
- Horsens Kunstmuseum og Horsens Kommunes bylivsindsats MÆRK Byen, som er gået sammen om projektet ‘Performance i det fri’, hvor der forskellige steder i Horsens fra den 26. maj til 8. juni 2025 opføres performancekunst
- Copenhagen Opera Festival, der præsenterer opera i mange formater og mange forskellige steder i det offentlige rum hvert år i august måned i København.
- PASSAGE Festival, skabt af Helsingør Teater, som hvert år forvandler byrum og boligområder i Helsingør til legende og levende scener.
- Den Fries performanceprogram Performance Bulletin, der undersøger, hvordan live-performances kan udfordre den konventionelle adskillelse mellem kunstrum og offentlige rum.
En timeline for arbejdet med selve analyse ses nedenfor. For beskrivelse af hele projektet se her: Kunst i det offentlige rum.
Analyseprojektet er støttet med fondsmidler af Bikubenfonden.
Kontakt
Analysechef Jens Christian Nielsen,
jcn@kulturanalyser.dk,
48 88 02 20
Analytiker Sarah Pihl Petersen,
sarah@kulturanalyser.dk
Projektkoordinator Signe Christensen-Dalsgaard,
signe@kulturanalyser.dk,
51 90 82 32
Timeline
Litteraturafdækning og udvikling af undersøgelsesdesign
Udvælgelse af cases i form af kunstværker i det offentlige rum
Analyse- og skrive-fase i forbindelse med forundersøgelse
Publikation af Foranalyse