Skip to content

Kulturprofiler med turismeoverbygning

Projektbeskrivelse

Kulturens Analyseinstitut gennemfører i et nyt samarbejde i alt 5 kommuners kulturprofiler. Målet er at skabe et grundlag for at udvikle kulturpolitik og turisme i de enkelte kommuner og at arbejde strategisk med beslutninger om kulturliv og turisme. Undersøgelserne baseres på gennemførte borgerundersøgelser blandt kommunernes borgere via e-Boks samt kortlægning af kommunernes udbud via diverse datasamlinger om turisme fra bl.a. destinationsselskaber, KultuNaut, Danmarks statistisk med flere. På grundlag af kortlægningen af det lokale kulturliv og hvordan borgeres deltager i det udvikler projektet anbefalinger til turismeudvikling, som kan styrke kulturudbuddet overfor turister og borgernes engagement i dem. Kulturprofilerne kan bruges lokalt til at skabe et grundlag for at udvikle kulturpolitik og turisme i de enkelte kommuner.

Finansiering og samarbejdspartnere

Kulturprofilerne med turismeoverbygning sker i tæt partnerskab med Dansk Kyst- og Naturturisme, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Destinationsselskaberne. Sorø Kommune, Bornholm Kommune, Kolding Kommune og Næstved Kommune deltager i undersøgelsen. En sidste deltagende kommune på Fyn mangler stadig at blive udvalgt.

Kontakt

Analytiker Ida Sofie Saxton
ida@kulturanalyser.dk
48 88 10 58

Timeline

Oktober 2024

Opstart

Februar 2025

Sorø kommune

Juni 2025

Bornholm kommune

August 2025

Kolding kommune

November 2025

Næstved kommune

September 2026

Fynsk kommune, info følger snarest