Sådan vælger vi analyseprojekter
På Kulturmødet Mors afholdt Kulturens Analyseinstitut for første gang en åben pitch-runde, hvor alle kunne foreslå ideer til analyser. Men hvad skal der til, for at en idé kan bære en analyse? Dyk med ned i nogle af de ting, der skal være på plads.
Et helt nyt format så dagens lys på årets Kulturmødet Mors. For første gang havde vi Kulturens Analyseinstitut et open call, hvor alle havde mulighed for at præsentere deres ide til en analyse.
“Når vi laver et open call, så er det for at sikre, at vi får set alt det, der eksisterer. Vi får mange henvendelser fra folk, som ønsker, at vi skal se nærmere på forskellige emner eller dele af kulturbranchen. Vi er nødt til hele tiden at være søgende på, om vi er i gang med at lave den viden, som branchen eller samfundet har brug for. Med et open call kan vi sørge for, at andre også har mulighed for at byde ind,” siger direktør Esben Danielsen.
Han peger på, at der mangler meget relevant viden på kulturområdet. Der er altså meget for et ungt analyseinstitut at give sig i kast med. Det betyder, at de analyseideer, som instituttet kan gå videre med, skal være kvalificerede.
“Vi kigger efter projekter, som har samfundsmæssig relevans og en aktualitet. Er det noget, der er brug for og som rammer noget, der kan gøre en forskel derude, og når vi så er færdige, vil den viden så blive brugt til noget? Det efterlader stadig meget at undersøge. Så vi har også et fokus på, at emnet skal berøre strukturelle og økonomiske forhold. På den måde sikrer vi, at det betyder noget for en betydelig del af branchen,” siger han.
En af dem, der tog imod muligheden for at pitche på Mors var Anne Rahbek. Hun har udviklet appen GoZeek, der kan gøre turen på museum til en skattejagt for børn. Hun har i sit arbejde manglet specifikke data om kulturforbruget blandt børn.
“Det var en god anledning til at prøve at etablere en kontakt til jer. Helt konkret har jeg manglet data om børns kulturforbrug. Det oplever jeg selv i mit arbejde og det har jeg også hørt fra de museer, jeg har interviewet. Det findes ikke,” fortæller Anne Rahbek.
Men det er også større aktører, der efterlyser specifik viden. En anden pitch-deltager til Kulturmødet var Mette Bjerrum Jensen, forperson for turisme og oplevelsesøkonomi-udvalget i Organisationen Danske Museer og direktør for Ringkøbing Fjord Museer. Hendes pitch gik på en analyse af, hvor gæsterne på de danske museer kommer fra.
“Hvis man spørger museumsdirektørerne, om hvad turister betyder for økonomien, så svarer over halvdelen, at turisterne står for over halvdelen af entreindtægter. Men er det er et slag på tasken. Så vi mangler at få belyst om museerne reelt er mere turistmuseer end lokalmuseer. Det kunne være fedt at få lavet noget mere kvalificeret analyse på det felt,” siger hun.
Vi vil væk fra en kultur, hvor hver institution gemmer på sin egen viden. Når vi undersøger noget, skal det komme alle til gode
Netop det, at eksempelvis flere museer eller kulturinstitutioner på tværs af brancher går sammen om at foreslå en undersøgelse, giver et bedre undersøgelsesgrundlag for Kulturens Analyseinstitut. Det betyder nemlig, at den viden, der produceres, rækker ud over den enkelte institution og derved bliver mere anvendelig. Samtidig er et andet af kravene, at data skal kunne offentliggøres. Det fortæller analysechef for Kulturens Analyseinstitut, Jens Christian Nielsen:
“Folk skal være indstillede på, at den viden og data, vi producerer, skal kunne offentliggøres og deles på tværs. Vi vil væk fra en kultur, hvor hver institution gemmer på sin egen viden. Når vi undersøger noget, skal det komme alle til gode – både gennem rapporter og gennem aktiv vidensdeling i sektoren.”
Han understreger, at opgaven altid er at undersøge kunsten i relation til samfundet.
“Vores opgave er at skabe viden på flere niveauer. Vi måler selvfølgelig det konkrete – hvor mange kommer, hvem er de – det skal institutionerne bruge. Men vi går dybere og undersøger også: Hvad gør mødet med kultur ved folk? I analysearbejdet med Kunst i Det Offentlige Rum ser vi fx både på den æstetiske oplevelse OG om kunstværket skaber sociale møder, bliver brugt som mødested eller ændrer folks oplevelse af byrummet. Vi fanger stadig brugertal, men vi afdækker også kulturens bredere samfundsmæssige betydning,” siger Jens Christian Nielsen.
Både Anne Rahbek og Mette Bjerrum fik det ud af at pitche, som de havde håbet på: nemlig at blive inviteret til en nærmere snak om de to analyseideer. Dagens tredje pitch på Kulturmødet kom fra Cecilie Bepler og Stinne Bo Schmidt, begge undervisere på Nørre G. De havde en god oplevelse og fik både kritiske og undrende spørgsmål til deres analyseidé, der vil undersøge, hvordan kunst og kultur kan være med til at understøtte unges handlekompetencer og forestillingsevner.
“Det var ret fantastisk. Vi blev stillet nogle kritiske og undrende spørgsmål. Vi fik også nogle kommentarer om, at der mangler noget empiri. Der mangler en case, for at vi kan undersøge det. For vi vil gerne undersøge noget, der ikke helt findes endnu.”
“Det er megafedt at blive inddraget og blive spurgt ind til det. Vi fik det nuanceret for de andre tilhørere. Blandt andre henvendte KL og Bikubenfonden til os efterfølgende. Det er godt, fordi vi vil gerne have det bredt ud,” fortæller Cecilie Bepler.
Man er altid velkommen til at henvende sig, hvis man har en idé til et analyseprojekt. Der er som nævnt en række krav, som det endelige resultat skal kunne leve op til: