Kultursektoren har et ansvar, men mange aktører tøver
I et debatindlæg i Altinget skriver projektleder Jacob Teglgaard blandt andet følgende:
“Når vi står midt i et accelererende klimakollaps og en galopperende biodiversitetskrise, er det ikke nok at vente på, at andre skal handle. Det gælder, uanset om man er kunstner, kulturchef eller politiker. Ifølge en ny kortlægning fra Center for Bæredygtighed i Kulturlivet har sektoren både motivationen og viljen. Nu skal vi sikre, at den også har rammerne – og modet til at handle allerede i dag.
Hvis begejstring kunne redde klimaet, ville kultursektoren være netto-positiv allerede i morgen. Ifølge rapporten “Grønne Spor – Status på grøn omstilling i kultursektoren 2025” siger 91 procent af landets kulturaktører, at de er motiverede for at reducere deres klimaaftryk.
91 procent forholder sig til grøn bæredygtighed. Men når vi spørger ind til indsatsen, bliver billedet markant mindre opløftende:
Alene 35 procent har integreret grøn bæredygtighed i deres daglige praksis. Over halvdelen af kulturinstitutionerne ejer ikke deres egne bygninger og er afhængige af for eksempel kommune eller stat for at klimasikre bygningerne eller vælge vedvarende energikilder.
Kun 20 procent fører klimaregnskab. Resten gør det ikke fordi de oplever det det kræver værktøjer, kompetencer og tid, som mange simpelthen ikke har.
Og publikumstransport – en af de største klimaudledere på kulturområdet – er stort set en blind vinkel: 45 procent gør slet intet, selvom internationale studier viser, at publikums rejser ofte er den største udledningskilde på kulturområdet.
Ingen tid til at vente
Kultursektorens store paradoks på det grønne område er, at man har en enorm vilje, pakket ind i tøven, mangel på midler – og en klimaindsats, der alt for ofte ikke når ud over scenekanten. Spørgsmålet er hvem der skal gøre noget ved det?
Ifølge kulturaktørerne selv skal politikerne levere: flere midler, mere tid, mere viden og klare rammer. Men her kunne man også spørge kulturaktørerne: Hvad med jer selv?
Når kulturinstitutionerne i høj grad er finansieret af fællesskabet, er der også et ansvar for, at kultursektoren selv handler på de områder, den mener er vigtige.
Men på trods af tøven er der alligevel en lang række eksempler på institutioner, der er i fuld gang med den grønne omstilling. Spørgsmålet er bare, hvorfor der ikke er flere kulturaktører, der følger de mange gode eksempler?
Læs hele debatindlægget i Altinget her
Masser af eksempler casebeskrivelser
Kulturens Analyseinstitut har indsamlet og udgivet en lang række casebeskrivelser fra kultursektoren, der viser hvordan konkrete institutioner arbejder med grøn omstilling.
AKKC i Aalborg reducerer publikumstransportens CO₂-aftryk ved at tilbyde gratis offentlig transport.
Louisiana har indført et adfærdskodeks, der forpligter leverandører på klima, cirkularitet og miljø.
Vega har gennemført frivillig ESG-rapportering og skabt dokumenterbare CO₂-reduktioner i drift og indkøb.
Aaben Dans integrerer bæredygtighed i både den kunstneriske praksis og den daglige produktion.
Kulturhuset Islands Brygge skaber handlefællesskaber og klimaforståelse gennem kunst og aktiviteter.
Thoravej 29 viser, hvordan radikal genbrug af materialer kan reducere CO₂ dramatisk og samtidig skabe et levende kultur-community