Ny national undersøgelse: Trivsel og fællesskab i nørdet kulturfrivillighed

De fleste kulturfrivillige er ressourcestærke kvinder over 55 år, der har tid og overskud til frivilligt arbejde. Men bevæger man sig ud i de mere nichede grene af kulturlivet, ændrer billedet sig: Her stiger andelen markant af sårbare, ensomme og minoriteter, for hvem kulturfrivillighed er afgørende for deres trivsel. Det viser en ny national undersøgelse fra Kulturens Analyseinstitut. Læs mere her.
Evaluering: De Regionale Kunstfonde virker

Kulturens Analyseinstitut har undersøgt, om de regionale kunstfonde virker efter hensigten. Fondene blev etableret gennem finanslovsaftalen for 2018. Den politiske begrundelse var at skabe bedre geografisk balance i kunststøtten, og at der var behov for en målrettet indsats for kunstmiljøer udenfor hovedstaden. Læs konklusionerne og hent hele evalueringen her.
Klumme: Er statens midler til kultur geografisk skævt fordelt?

Spørgsmålet om, hvorvidt statens midler til kultur er geografisk skævt fordelt, dukker ofte op i den kulturpolitiske debat. Svaret er imidlertid mere komplekst, end spørgsmålet antyder. For det første findes der endnu ikke fuldstændige og sammenlignelige data om den geografiske fordeling af kulturmidler. For det andet bliver mange midler ikke fordelt direkte af staten ud fra geografi, men følger andre mekanismer. Læs Esben Danielsens klumme her.
Bevilling: Liljenborgfonden støtter formidling til sårbare børn og unge

Liljeborgfonden har givet en stor donation til Formidlingsfonden bag kulturarven ved Roskilde Domkirke, som sammen med ROMU og Kulturens Analyseinstitut skal udvikle, teste og analysere aktiviteter særligt for udsatte børn og unges møde med kultur- og verdensarv. Læs pressemeddelelsen her.
Ny rapport: Hvordan bliver museer for alle?

Hvordan bliver museer for alle? Det spørgsmål stiller en ny undersøgelse fra Videnscenter om handicap skarpt på. Undersøgelsen bygger på svar fra 97 museumsmedarbejdere og interviews med syv museer landet over og giver et indblik i både ambitioner, barrierer og konkrete løsninger i arbejdet med at skabe gode museumsoplevelser for gæster med handicap. Læs mere her.
Klumme: Kulturpolitisk vision skal give fællesskaberne plads

Kulturpolitikken drukner al for ofte i bureaukrati, men med udsigten til en 2040-plan er der en ny mulighed for at give kunsten plads til at skabe sammenhæng mellem lokal udvikling og trivsel. Det mener direktør Esben Danielsen i en klumme i Altinget.
Litteraturreview: Musik og trivsel

Med udgangspunkt i international og dansk forskning sætter studiet fokus på centrale faktorer i musik- og kulturfællesskaber, som kan styrke trivsel hos børn. Her præsenteres hovedpointerne fra studiet samt en kort gennemgang af supplerende studier, der belyser musik- og kulturfællesskabers indflydelse på trivsel – med hovedvægt på aldersgruppen 10–13 år. Læs mere her.
Udviklingschef får plads i Statens Kunstfond

Projektstøtteudvalget for Musik under Statens Kunstfond har fået nye medlemmer, og et af dem er udviklingschef i Kulturens Analyseinstitut, Åsmund Trolle Boye Lindquist-Kverneland. Læs mere her.
Nyt strategisk samarbejde med Scenit

Det har været svært at få greb om data for scenekunsten. Men en ny strategisk alliance mellem Scenit og Kulturens Analyseinstitut skal ikke blot samle og formidle eksisterende viden om scenekunst. Den skal også give nye indsigter til feltets mange aktører. Læs mere her.
Nyt år – ny adresse

Kulturens Analyseinstitut er flyttet. Efter et midlertidigt ophold for foden af Roskilde Domkirke, rykker vi videre og giver plads til det kommende Unesco-formidlingscenter.